Pay and Play
Fordelen ved vores pay and play bane er, at hullerne er tilpas korte, således at mange hurtigt kan få sig et godt slag golf hos os. Man behøver ikke at hedde Tiger Woods for at spille golf.
Pay and play har den store fordel, at folk kan prøve at spille golf, uden at skulle betale relativt mange penge for at blive medlem i en “rigtig” golfklub, hvor man desuden skal tage et golf kørekort og ad den vej erhverve sig et DGU kort (fra Dansk Golf Union). Mange af de spillere vi har modtaget i tidens løb, er ofte blevet bidt så meget af golfsporten, at de efterfølgende har meldt sig ind i golfklubber med 18 huller.
Bemærk at du nu kan erhverve DGU kort i Gudme Golf Club og blive fuldgyldigt medlem. Det betyder at du også kan spille på 98 procent af Danmarks golfbaner (mod betaling af greenfee, som alle gæster skal betale).